Download pressemateriale

EMERGE – NYE NEUTRALE FARVER, DER ER MERE LEVENDE END NOGENSINDE

BOLON har i år udviklet en solid basiskollektion med nye neutrale farver, der blender lige så naturligt ind i omgivelserne som naturen. Emerge-kollektionen er vævet med skudtråde i både varme og kolde nuancer, hvilket giver produkterne masser af karakter og struktur. Kollektionen indfanger alle de naturlige bevægelser i lyset og skyggerne, så det store gulvområde nærmest får et levende skær.

– Vi er gået tilbage til vævningen og er lykkedes med at udvikle noget, der ikke alene tilfører liv, men også holder i mange år fremover. Og vi har været grundige i vores research. Vi har kigget nøje på vores eksisterende kollektion, og med Emerge føler vi, at vi ikke alene har fuldendt cirklen, men også udfordret det traditionelle farvehjul med omhyggeligt gennemtænkte nye, neutrale farver, der er lige så naturlige som levende farver. De neutrale farver er altså ikke en efterligning af eksisterende materialer. De har deres helt egen identitet og kan ændre og vise sig som en kamæleon, fortæller Klara Persson, Produkt- chef hos BOLON.

Emerge-kollektionen består af et design med struktur i seks forskellige nuancer af blå, grøn, grå, brun og beige. Gulvene leveres i ruller med fliser á 50x50 cm og med BOLON StudioTM- fliser, som giver endnu flere muligheder for personlig tilpasning. Emerge er fremstillet i Sverige, indeholder genanvendelige materialer, er vedligeholdelsesvenligt, klassificeret til at levere høj ydeevne (klasse 33 til tung erhvervsmæssig brug) og med 15 års garanti.

Kollektionen er tilgængelig globalt fra den 11. januar og vil blive lanceret samtidig med vores virtual reality-løsning. Det virtuelle univers består af et arkitektonisk område, hvor brugeren kan bevæge sig ind i et hotel, et museum og et kontor beklædt med tæpper fra Emerge-kollektionen samt designmøbler og forskellige overraskende detaljer. Universet kan udforskes via pc, med virtual reality-briller forstærkes oplevelsen, og tilskueren forvandles til en eventyrer på ekspedition i BOLON-brandet.

Farverne i Emerge-kollektionen, som er designet med tanke på arkitekternes foretrukne materialer, er mere levende end nogensinde. Og ja – der findes faktisk noget, som hedder den perfekte nuance af beige eller grå.

Download

Flere nyheder