I september udvides den særdeles populære kollektion Elements med fire nye farver for at gøre kollektionen endnu mere alsidig.
Elements henter sin inspiration fra naturen og tilbyder et afbalanceret naturligt meleret look. Den fremhæver naturlige farvetoner inspireret af taktile materialer såsom sten, træ og tekstil. Med sine rolige basisfarver og skandinaviske stemning danner Element-kollektionens enkle alsidighed et naturligt bagtæppe i mange forskellige indretninger.
- I den nye Elements-kollektion har vi fremhævet de taktile elementer og tekstilernes karakteristika med dybere farver, der skaber en rolig og behagelig stemning. Dette giver en raffineret blanding af nuancer, neutrale farver og farveaccenter. Kollektionen spænder over fyldige, rustikke jordfarvede nuancer til lette, sprøde og kølige farver. De falder ind i miljøet, næsten som om de kommer direkte ude fra naturen, siger Lisa Jarhult, der er Product Developer hos Bolon.
Kollektionen dæmper de høje trinlyde, der typisk forekommer i store rum. Den rolige og naturlige æstetik betyder, at kollektionen med fordel kan bruges over store arealer, fordi den skaber et helhedsindtryk i rum af alle størrelser. Kollektionen består af 12 artikler, der skaber et moderne design med en varm og indbydende følelse i ethvert rum og i enhver indretning.
Alle Bolons gulvbelægninger og tæpper indeholder 68 % genbrugsmateriale med nul klimapåvirkning. Desuden er alle produkter 100 % fremstillet i Sverige i vores klimaneutrale produktion.