FAQ

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

 Vi har samlet nogle af de hyppigst stillede spørgsmål nedenfor. Hvis du ikke finder svaret på dit spørgsmål her er du velkommen til at kontakte din lokale Bolon repræsentant – marie-louise.rathsach@bolon.com

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Kan jeg købe direkte fra Bolons hovedkontor?

Bolon repræsenteres af særligt udvalgte, uddannede partnere i hele verden. Kontakt din lokale Bolon repræsentant for flere oplysninger om Bolon.


Hvor leveres gulvene fra, og hvad er leveringstiden?

Alle vores gulve designes og produceres på fabrikken i Sverige, hvor vi har fuld kvalitetskontrol på alle trin i processen. Vi bruger maskiner, der er udviklet og tilpasset produktionen. Hvis gulvet er på lager, er leveringstiden en til to uger. Hvis gulvet først skal produceres, kan leveringstiden være op til seks uger. Bolon har centrallager i Ulricehamn i Sverige.


Er gulvene lyddæmpende?


Trinlydsdæmpningen på vores gulve varierer fra produkt til produkt, men ligger mellem 11 dB og 22 dB. Sørg for at læse den relevante produktspecifikation.


Hvad er gulvenes brandklasse?

Bolon gulve opfylder kravene i den europæiske standard EN 13501-1 om brandklassifikation af byggevarer og har en brandklasse, der ligger umiddelbart under ikke-brændbart materiale. Brandklassen hedder BflS1 og gælder både brand- og røgudvikling. Bolon gulve er godkendt til flugtveje i Sverige.


Hvordan rengører jeg et Bolon gulv?

Bolon gulve er lette at rengøre og vedligeholde  - kun støvsugning og vask med vand. Læs mere om rengøring her.


Generelt

Kan jeg købe direkte fra Bolons hovedkontor?

Bolon repræsenteres af særligt udvalgte, uddannede partnere i hele verden. Kontakt din lokale Bolon repræsentant for flere oplysninger om Bolon.

Hvor leveres gulvene fra, og hvad er leveringstiden?

Alle vores gulve designes og produceres på fabrikken i Sverige, hvor vi har fuld kvalitetskontrol på alle trin i processen. Vi bruger maskiner, der er udviklet og tilpasset produktionen. Hvis gulvet er på lager, er leveringstiden en til to uger. Hvis gulvet først skal produceres, kan leveringstiden være op til seks uger. Bolon har centrallager i Ulricehamn i Sverige.

HVOR KAN JEG FINDE TEKNISKE SPECIFIKATIONER, INSTALLATIONSVEJLEDNINGER M.M.?

Du kan læse mere om installation og vedligeholdelse på denne side ved at scrolle op til toppen. Du kan finde produktinformation under "Produkter".

Produkt


ER DET EGNET TIL HIGH TRAFFIC-OMRÅDER?

Ja. Bolons gulve er testet iht. EN 15114 for tekstilgulve og de tilhørende slidstyrkeklassifikationer, som er defineret i EN 685. Gulvene er inddelt i forskellige klasser i henhold til deres slidstyrke: klasse 31 til let trafik, klasse 32 til moderat trafik og klasse 33 til tung trafik. Alle Bolons standardkollektioner hører til i klasse 33 eller 32, hvilket betyder, at de er egnet til hoteller, butikker og kontorer. Klasse 33 anbefales til områder med meget høj trafik, f.eks. butikker, åbne kontorlandskaber og offentlige miljøer.

Bolons gulve er ikke beregnet til brug som dørmåtte, da gulvene ikke har en sugende effekt. I entréområder anbefales det at installere en integreret måtte eller lægge en måtte ovenpå Bolon gulvene. Bolons gulve skal suppleres med et effektivt entrégulvsystem, som stopper snavs og fugt ved indgangsdøren.

ER DET MULIGT AT FÅ EN SKRÆDDERSYET GULVLØSNING?

Bolon tilbyder forskellige muligheder for at skabe kreative og unikke gulvløsninger. Med kollektionen Bolon By You inviterer vi dig til at spille en større rolle i den kreative proces. Bolon By You tilbyder en palet af forskellige farver og mønstre, du kan bruge til at udforske kollektionens kreative muligheder. Alle ordrer produceres på anmodning, og der skal bestilles mindst 50 kvadratmeter. Med Bolon Tile Design Tool kan du skabe alsidige og moderne gulvkoncepter. Du kan vælge frit blandt de fleste af vores kollektioner og vores forskellige former og skabe et skræddersyet gulv med et unikt udtryk. Kontakt vores sælgere for at få oplysninger om skræddersyede løsninger.

ER GULVENE EGNET TIL HOSPITALER?


Ja, til behandlingsrum, gangarealer, gæsteværelser, cafeterier og andre fællesarealer. Bolon anbefales ikke til operationsstuer.

KAN DET INSTALLERES I BADEVÆRELSER OG PÅ TRAPPER, VÆGGE OG LOFTER?


Bolons tilbud omfatter gulvbelægninger og løse tæpper. Alle vores betingelser, herunder garantier, vedrører vores gulvbelægninger og løse tæpper. Hvis du vil vide, om gulvbelægningen er egnet til andre anvendelsesområder i dit land, bedes du kontakte din lokale forhandler, da bygningsreglementer varierer fra land til land.

KAN JEG BRUGE BOLON GULVE I MIT PRIVATE HJEM?

Bolon er en professionel gulvvirksomhed, som leverer til kontraktmarkedet. Gulvenes tekniske egenskaber gør, at de er velegnede til brug i erhvervslokaler og offentlige miljøer. Vi fokuserer på installation i kontorer, hoteller og detailhandlen. 


KAN JEG INSTALLERE BOLON GULVE I OMRÅDER BEREGNET TIL BØRN?


Ja. Bolon anvendes også i børnehaver og legerum. Strukturen er blød og glat.

HVOR KAN JEG BRUGE BOLON GULVE?


Bolon gulve kan installeres alle steder, hvor man normalt ville vælge et tekstilgulv. Vores kollektioner er målrettet kontorer, hoteller, eksklusive butikker og udstillingsarealer. Bolon gulve er certificeret i henhold til alle de standarder, der gælder for gulvbelægninger i offentlige miljøer.

Er gulvene lyddæmpende?


Trinlydsdæmpningen på vores gulve varierer fra produkt til produkt, men ligger mellem 11 dB og 22 dB. Sørg for at læse den relevante produktspecifikation.

Teknisk

ER GULVENE VANDTÆTTE?

Bolon gulve er vandtætte og tillader derfor ikke vand at trænge igennem. De må dog ikke bruges som fugtisolering/vådrumsmembran i f.eks. badeværelser.


UDSTEDER I GARANTIBEVISER PÅ GULVENE?

Bolon gulve har en garanti på 10-15 år afhængig af produkttype.

HVAD ER GULVENES SKRIDSIKKERHEDSVÆRDI?


Gulvenes CE-certificering omfatter en skridsikkerhedsvurdering. Den laveste værdi for materialer, der anvendes i offentlige miljøer, er 0,3. Bolons kollektioner har en skridsikkerhedsværdi på >0,5.

Hvad er gulvenes brandklasse?

Bolon gulve opfylder kravene i den europæiske standard EN 13501-1 om brandklassifikation af byggevarer og har en brandklasse, der ligger umiddelbart under ikke-brændbart materiale. Brandklassen hedder BflS1 og gælder både brand- og røgudvikling. Bolon gulve er godkendt til flugtveje i Sverige.

FÅR GULVENE SYNLIGE MÆRKER/FARVEFORSKELLE PÅ STEDER, HVOR MØBLER, MASKINER MV. HAR STÅET?


Der kan opstå synlige mærker i gulvet efter møbler, alt afhængigt af hvor tunge de er, og hvor længe de har stået der. De synlige mærker forsvinder normalt med tiden.


ER BOLON GULVE ANTISTATISKE?

Bolon gulve genererer ikke statisk elektricitet, dog er de ikke klassificeret som elektrostatisk afledende. Bolon gulve er testet i henhold til – og opfylder – kravene i den europæiske standard EN 1815.

HVILKEN SLIDSTYRKE HAR BOLON GULVE?

Bolon er klassificeret i henhold til EN 685. Afhængigt af anvendelsesområdet er klassifikationen 32 beregnet til områder med moderat trafik og klassifikationen 33 beregnet til områder med tung trafik.

MISTER GULVET FARVE OG/ELLER FORM EFTER FLERE ÅRS BRUG?

Nej, dog er vores gulve er beregnet til indendørs brug. Udendørs brug kan forårsage misfarvning af gulvet som følge af uv-stråling.

HVILKE MÅL HAR JERES BANEVARER OG FLISER?

Banevarebredden er 200 cm, og standardlængden er 25 m. Bemærk, at længden på banevarer med akustisk backing er 19 m. Kortere længde på banevarer kan forekomme, f.eks. ved slutningen af et batch. Flisernes standardstørrelse er 50 x 50 cm. 

Installation, rengøring & vedligehold

Hvordan rengører jeg et Bolon gulv?

Bolon gulve er lette at rengøre og vedligeholde  - kun støvsugning og vask med vand. Læs mere om rengøring her.


HVAD SKAL JEG GØRE, HVIS ET LILLE OMRÅDE ER BLEVET BESKADIGET?

Hvis et lille område er blevet beskadiget, f.eks. i form af et brændemærke, kan du nemt stanse det ud ved hjælp af en såkaldt "huggepibe". Hvis der er tale om et større område, kan du skære det væk ved at lægge et stykke overskydende gulv over det beskadigede område og skære gennem begge lag, så du får et passende stykke, der kan bruges som erstatning. Vi anbefaler, at du bruger fliser, hvis der er høj risiko for, at gulvet bliver beskadiget.

HVILKEN TYPE LIM SKAL JEG BRUGE? KAN JEG BRUGE TAPE?

Lim skal være beregnet til vinylgulve. Bolon sælger ikke klæbemidler. Her kan du se en liste over anbefalede lim fra forskellige producenter. Til fliser på 50 x 50 cm kan du bruge vores NoGlue Tape.

KAN BOLON GULVE INSTALLERES PÅ GULVE BESTÅENDE AF SPÅNPLADER, KRYDSFINER, BETON, FLISER OG KLINKER?

Ja. Det er vigtigt, at underlaget er plant, for at du kan opnå et godt resultat. Sørg for, at klæbemidlet er kompatibelt med vinyl og med underlaget. 


KAN JEG BRUGE BOLON GULVE PÅ HÆVEDE GULVE?

Ja. Vores fliser er særligt velegnede til hævede gulve. Kontakt din lokale Bolon repræsentant for at få flere oplysninger.

HVORDAN INSTALLERER JEG ET BOLON GULV?

Bolon gulve skal altid installeres af kvalificerede fagfolk i henhold til den vejledning, der gælder for det pågældende marked, for at sikre, at alle garantier forbliver gyldige. Installationsvejledningerne kan variere en smule alt afhængigt af det valgte design og gulvstørrelsen. Du kan finde vejledninger og videoer under Installation.

Miljø

ER ALLE BOLONS KOLLEKTIONER BÆREDYGTIGE?

Ja, det er de. Det betyder dog noget, hvordan du behandler produktet. Vores gulve bliver endnu mere bæredygtige, hvis du passer godt på dem og udnytter deres fulde potentiale, dvs. beholder dem i den fulde levetid i stedet for at udskifte dem efter kort tid.

ER BOLON GULVE SIKRE OG UFARLIGE?

Ja, 100 %. Du ville ikke se vores produkter på hospitaler og sundhedsklinikker rundt omkring i verden, hvis ikke de var sikre og ufarlige.

HVILKEN TYPE BLØDGØRER BRUGES I BOLON GULVE?

Vi bruger Mesamoll, som er en universalblødgører, der blandt andet også bruges til blodposer på hospitaler og i legetøj til børn.

HVAD ER BOLONS POLITIK, NÅR DET GÆLDER TRANSPORTER?

For at fremme transporter med så lille en miljøpåvirkning som muligt bruger vi kun køretøjer, som vi har forhåndsgodkendt efter at have undersøgt deres ISO-certificering eller producentens miljøpolitik. Vi holder løbende øje med, om der skulle komme nye og bedre transportløsninger på markedet, som kan hjælpe os med at minimere miljøpåvirkningen.


HVEM SKAL JEG KONTAKTE, HVIS JEG GERNE VIL HAVE FLERE OPLYSNINGER OM BOLONS BÆREDYGTIGHEDSPOLITIK?

Hvis du har spørgsmål, idéer eller feedback til vores bæredygtighedsarbejde, bedes du kontakte info@bolon.com – vi vil meget gerne høre fra dig.

ER PVC 100 % GENANVENDELIGT?

Ja, PVC-kompositmaterialer er 100 % genanvendelige.

HVAD BRUGES PVC ELLERS TIL?

PVC findes overalt i vores hverdag. For eksempel i medicinsk udstyr som blodposer, men også i kreditkort og vandrør.

ER DEN PVC, DER INDGÅR I JERES PRODUKTER, 100 % SIKKER OG UFARLIG?

Ja, 100 %. Du ville ikke se vores produkter på hospitaler og sundhedsklinikker rundt omkring i verden, hvis ikke de var sikre og ufarlige.

Indeholder Bolon gulve nogen farlige stoffer?

Alle Bolon gulve er fri for farlige blødgørere og stabilisatorer som ftalater og tungmetaller. Gulvene har desuden meget lave emissioner gennem hele deres levetid.

Hvor gennemsigtige er I, når det gælder jeres produkters indhold og miljøpåvirkning?

Vi er fuldstændig gennemsigtige og har tredjepartscertificeringer af både miljøpræstation og miljøvaredeklarationer.

Er jeres gulve miljømærkede?

Vores vinylråmateriale er miljømærket og gulvene opfylder strenge krav til miljømærkning af bygninger. Bolon er også klassificeret i bedste sundhedsklasse af det norske astma- og allergiforbund. Bolon har desuden mange forskellige certificeringer inden for både sundhed og miljø, og vores miljøvaredeklarationer fremlægger åbent oplysninger om produkternes bestanddele og miljøpåvirkning.

Bruger I vedvarende energi?

Ja, hele vores produktion og vores hovedkontor bruger 100 % vedvarende energi, når det gælder både el og varme.

Hvor stor en påvirkning har Bolon’s transporter på klimaet?

Bolon benytter effektive løsninger til transport af råmaterialer og transport af slutproduktet til forbrugerne. Vores transporter udgør kun cirka 2 % af vores samlede klimaaftryk.

Beregner I gulvets miljøpåvirkning I hele dets livscyklus?

Ja, vi har udarbejdet livscyklusanalyser i form af miljøvaredeklarationer, de såkaldte EPD'er, på alle vores kollektioner. Det har tydeliggjort, at den største klimapåvirkning stammer fra produktionen af vinylråmaterialet. Vi vil reducere denne klimapåvirkning i de kommende år.

Hvilke produkter indeholder genbrugsmateriale?

Alle vores kollektioner indeholder genbrugsmaterialer. Andelen af genbrugsmateriale varierer mellem 10 og 30 % af det samlede materialeforbrug.

Er plast et godt materiale til gulve?

Plast kan være et velegnet materiale til netop gulve. Det afhænger helt af plasttypen, og af hvordan materialet håndteres. Den plast, vi bruger, er slidstærk og omfattet af en 10- eller 15-årig garanti. Vores råmateriale, PVC, kan genbruges op til syv gange og er helt fri for tilsætningsstoffer som ftalater og tungmetaller. Vores gulve har lave emissionsværdier og er derfor godkendt til hospitalsmiljøer. Gulvene er også lette et rengøre, og det er ofte tilstrækkeligt at rengøre dem med rent vand. Baseret på disse fakta er et plastgulv fra Bolon ofte et godt miljøvalg sammenlignet med andre gulvbelægninger.

Er PVC virkelig godt?

Den PVC, vi anvender, stammer fra miljøcertificerede fabrikker, som har lave emissioner og er energieffektive. Bolon gulve har desuden i mange år været giftfri og uden tilsætningsstoffer som ftalater og tungmetaller. De blødgørere, vi bruger i dag, er endda tilladt i legetøj til børn.

Hvor meget fossilt materiale indeholder jeres gulve?

Vores gulve indeholder 1/3 fossilt råmateriale, hvilket er væsentligt mindre end andre vinylgulve. De resterende 2/3 består af salt og kalciumoxid, som findes i rigelige mængder og desuden er ufarlige set fra et miljømæssigt synspunkt.