Download pressemateriale

patricia urquiola SAMARBEJDER MED bolon

BOLON er stolt over endelig at kunne præsentere en kollektion i samarbejde med den indflydelsesrige arkitekt og designer, Patricia Urquiola. Det svenske designfirma har i lang tid beundret Patricias designs.

– Både Marie og jeg selv har i mange år drømt om at lave noget sammen med Patricia. Hendes æstetik appellerer til os, og det er virkelig lidt af en drøm, der går i opfyldelse, at vi nu kan præsentere BOLON by Patricia Urquiola-kollektionen for verden. Kollektionen afspejler hendes udprægede sans for farver, og det er en helt ny palet, som vi ikke har arbejdet med før, og som er alle tiders supplement til vores eksisterende sortiment. Vi er stolte over at føje Patricia til vores portefølje af BOLON-venner, udtaler Annica Eklund, som er kreativ direktør hos BOLON.

Under arbejdet med kollektionen fandt Patricia en lighed mellem væveteknikken i Bolon- vinylgulve og det traditionelle japanske Sashiko-broderi. I udviklingsprocessen kom kombinationen af Bolon med Sashiko - farverne, mønstrene og designene helt naturligt. BOLON by Patricia Urquiola er en eksklusiv designkollektion med bløde farver, karakteristiske broderidetaljer og patch-lignende mønstre.

– Sashiko betyder håndværk, en følelse af materialitet. Da vi begyndte at arbejde på denne kollektion, var det vores ønske at give gulvene et mere autentisk præg. Vi begyndte at lave research, som vi gør med alle tekstiler, men anvendte tilgangen til væveteknikker. Vi ville gerne viderekommunikere hygge, en fornemmelse af varme, og Sashiko blev det toneangivende koncept i kollektionen. Jeg synes, at det kom til at fungere rigtig godt, udtaler Patricia Urquiola.

BOLON by Patricia Urquiola består af ét design, der fås i fire farver; grå, beige med blå detaljer, en lerfarvet pink og en dæmpet grøn. Gulvene er produceret i Sverige, leveres i banevare, indeholder genbrugsmateriale, er lette at vedligeholde, har høj slidstyrke og holdbarhed (klassifikation 33 – heavy Commercial) og 15 års garanti.

Kollektionen fås fra 7. september i hele verden, og er en ideel gulvbelægning til kontorlokaler, hoteller og andre områder med plads til udformede detaljer. Det karakteristiske tredimensionelle udseende på BOLON-gulvene giver ethvert interiør en taktil fornemmelse med den højeste tekniske ydeevne i hver eneste kvadratmeter.

DOWNLOAD IMAGES

Flere nyheder